Præsentation af D13/area 01´s kandidat til JMK Women in Business Scholarship.
I 2020 begyndte Hannah Viller Møller sit studie på UC Berkeley, som hun afsluttede i maj 2024 med en Bachelor grad i økonomi. Hannah har gået på det særlige program, hvor man dels er elite-sportsudøver dels studerer et akademisk fag. Hannahs sport er tennis. Et sådant studium er både fysisk og mentalt meget krævende. Hannah har gjort det rigtigt godt, når man ser på de resultater, hun har opnået både sportsligt og akademisk. På Berkeley fik hun prædikatet: ITA scholar Athlete and Academic All-American. I september 2023 vandt hun det regionale mesterskab i tennis både i single og double. Hendes ophold blev finansieret via Berkeleys særlige sportsprogrammer.
Det akademiske år 2024-25 tilbringer Hannah på Georgetown University, McDonough School of Business, hvor hun er i gang med en master´s grad i økonomi. Hannah har søgt JMK legatet, fordi hun selv skal finansiere både ophold og tuition fee (betaling for at gå på universitetet). Hun tager kurser, det ikke er muligt at tage i Danmark: Principled Finance Leadership og Global Consulting Project. Hendes mål er efter eksamen at vende tilbage til København for at arbejde med finansiering, på sigt i en ledende stilling. Hun forventes at færdiggøre sin uddannelse i 2026.
Af udtalelserne om 23-årige Hannah fremgår det, at Hannah er yderst velbegavet, energisk, vedholdende, kreativ og hjælpsom.
Legatudvalget har udpeget Hannah som vinder af area 01-prisen på kr 5.000, og indstiller nu Hannah som vores kandidat til distriktsprisen for JMK-legatet.