Derfor er jeg medlem
Jeg blev medlem af Zonta Lillebælt i 2006, hvor jeg var inviteret til et medlemsmøde for at give et indlæg om min karriere i Forsvaret – en mandsdomineret arbejdsplads. Indledningsvis blev jeg medlem for at blive en del af et netværk af kvinder med vidt forskellige faglige baggrunde samt et ønske om at gøre en forskel for den kvindepolitiske dagsorden. Mit engagement voksede i takt med, at jeg gennem bestyrelses- og udvalgsarbejdet fik et dybere kendskab til klubbens indsats. Senere gik det op for mig, at jeg var blevet en del af et globalt netværk med en fælles mission og vision om at styrke kvinder og piger til at kunne stå op for sig selv og hinanden for at opnå reel ligestilling mellem kønnene og fravær af vold.
Jeg påskønner, at vi i klubben gennemfører en forventningsafstemning forud for hvert klubår i respekt for, at det enkelte medlems indsats i klubarbejdet skal være i balance med arbejde, familie og andre fritidsinteresser, og at denne balance skifter over tid. Forventningsafstemningen skal sikre, at ingen forpligtes til mere end de magter. Det skal nemlig være sjovt at være zontian.
Klubben gennemfører fælles projekter for at skabe et økonomisk overskud til at forbedre kvinders og pigers vilkår lokalt, nationalt og globalt. Det er min erfaring, at disse projekter styrker klubbens sammenhold, engagement og motivation.
Klubben er tillige engageret i nationale og internationale aktiviteter som landsprojektet ”Gender Equality – goalfive.org”, der er en aktiv indsats for at fremme ligestilling mellem kønnene gennem uddannelse. Vi har således skabt en gratis digital uddannelsesplatform med 15 uddannelsesforløb for at gøre det lettere for lærere at sætte ligestilling på skemaet. I den forbindelse inviterer zontaklubber over hele landet lokale gymnasier og andre ungdomsuddannelser til at gennemføre en studiedag med temaet ”Grænser for ligestilling?” i uge 47. Ugen ligger lige op til FN’s årlige ”16 Days of Activism” (Orange Dage – Zonta Says NO to Violence Against Women), hvor elevernes produkter med fordel kan inddrages/udstilles.
For mig er fællesskabet og klubbens årlige aktiviteter helt afgørende for motivationen for klubarbejdet
Nyheder
20. november 202420.nov 2024 Medlemsmøde
Denne aftens Tema: Hvad vil vi bruge kræfterne på i 2025 ?
Læs mere 19. november 2024Gymnasie- og skoleelever udforsker ”Grænser for ligestilling?”
Mere end 1000 gymnasieelever og folkeskoleelever i Aalborg, Aarhus, Viborg, Vejle, Virum og Aabenraa sætter ligestilling til debat og udforsker ”Grænser for ligestilling”, når de bl.a. diskuterer ’Ligestilling og […]
Læs mere 11. oktober 2024Razan Haugaard fastholdt sine tilhørere
Tak, til jer deltager, der valgte, at købe billet til Razan Haugaard’s, veludførte foredrag på Kirkebakkeskolen , Bredballe. […]
Læs mere SE NYHEDER