Virksomhedsbesøg 16.sep.2020

Super dejligt, at 15 medlemmer og 1 gæst, mødte op
  – ud af klubbens pt. 21 aktive medlemmer, altså lige pt. men vi bliver da selvfølgelig flere.
I disse Corona tider,er vi glade for alt.
Vi mødtes hos Mette Brande Sommerset, som på Corona manér viste os rundt i klinikken i to mindre hold. Efterfølgende fik hvert hold en præsentation af Mettes tandlægekarriere/liv fra uddannelsen som tandlæge i slutfirserne til ejer af klinikken Tandfeerne,
som nu fortsætter under navnet Colosseum Tandlægerne ejet af Colosseum Danmark.
Klinikken har åben hver dag mandag-torsdag kl. 8.00-19.00 (fredag 8.00-15.00) og de 4 tandlæger skiftes til at have en lang vagt. Der er i alt 8 klinikker, der ligner hinanden og på vejen igennem lokalerne kom vi forbi ’Sterilisationen’, rummet hvor alt udstyr rengøres og autoklaveres, og hvor røntgenbilleder bliver fremkaldt via pc.
Pt har de lånt ekstra lokaler på den anden side af gangen, som Mette håber, at de kan leje fremover.
Under præsentationen fortalte Mette om sig selv og klinikken, og om hvilke behandlingsformer de tilbyder: Implantater, Invisalign og snorkeskinner mv.
Mette fortalte om regeringens indgreb ift. egenbetaling, og hvordan det påvirker befolkningens helbred, når der slækkes på tand- og mundhygiejne.
Hun fortalte om beslutningen om at blive en del af Colosseum.
At det både var lidt hårdt at skulle ’gå af’ med sin klinik, men også om hvor fantastisk det er, at blive fri for store dele af det administrative:
Medlemmerne gør hvad de kan for at indsamle til vores projekter.
Formand Susanne Bach Bager, takkede for et godt fremmøde samt det høje humør.
Og vi ses igen, på god Corona maner, d.28.oktober,
på Lillebælt-værft i Middelfart.